Vi har samlet en række ofte stillede spørgsmål, så du let kan finde de svar du leder efter. Hvis du ikke finder svaret på dine spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på tlf.: +4587545830 eller sende en mail til trepol@trepol.dk.

Tekniske spørgsmål

Både motor og lys er ude af funktion

Hvis både din motor og lyset er ude af funktion, så er det den komplette styring, der skal skiftes.

  1. Hvis din styring har én ledning, er der tale om en AC-styring. Find vores AC-styring her.
  2. Hvis din styring har to ledninger, er der tale om en EC-styring. Find vores EC-styring her.

Motor og lys er ude af funktion eller motor går ud når lyset tændes (og omvendt)

Hvis motoren går ud når lyset tændes eller omvendt, så er det printet der skal skiftes.

  1. Hvis din styring har én ledning, er der tale om en AC-styring.
  2. Hvis din styring har to ledninger, er der tale om en EC-styring.

Lyset kan ikke slukkes eller tændes

Hvis lyset ikke kan slukkes eller tændes, kan det være nødvendigt at udskifte touch panel eller fladkabel, hvis det er beskadiget.

  • Først bør du undersøge fladkablet; hvis det ser i orden ud, er det sandsynligvis touch panelet, der skal udskiftes.
  • Hvis fladkablet er i stykker, kan det være både fladkabel og touch panel der skal udskiftes.

Du finder vores fladkabler til AC-styring nedenfor:

Er dit touch panel gråt med 2 knapper eller skal du bruge et fladkabel til emfang med EC-sytring, så skal du kontakte service@trepol.dk.

Reperation af lys

Vores service inkluderer reparation af lys på specifikke modeller.

  • Vi tilbyder udskiftning af runde halogenspot på følgende modeller:
    22, 25, 26, 27, 28, 29, 31, 32, 45, 46, 50, 51, 52, 53, 54, 924, 954, 970, 999.

  • Vi tilbyder udskiftning af firkantede spot på følgende modeller:
    2, 5, 6, 11, 12, 55, 56, 998, Kvänum.

Bemærk, at lamper på produkter fremstillet før 2002 er svejset og kan ikke udskiftes.

Udskiftning af halogen til LED

Vi tilbyder ombygning af ældre modeller.

Kontakt os for priser på trepol@trepol.dk samt for at arrangere ombygning.

Rengøring af metalfilter

Vores metalfedtfilter kan let vaskes i opvaskemaskine eller rengøres med rengøringsmiddel og varmt vand.

Trænger dit filter til at blive udskiftet, kan du finde et nyt her:

Rengøring af overflader

Lakerede flader:

  • De lakerede (malede) flader tåler daglig rengøring med alle almindelige husholdningsmidler.
  • Vær opmærksom på at lakerede overflader ikke tåler opvaskemaskine og opløsningsmidler.

Rustfri - Børstet:

  • Her anbefaler vi dig at en blød fnugfri klud med stålplejemiddel til almindelig vedligeholdelse.

Rustfri - Blankpoleret: 

  • Brug en blød fnugfri klud med en smule vinduessprit.

Messing - Blankpoleret:

  • Er højglanspoleret messing, uden lak. Her anbefaler vi, at du polerer overfalden regelmæssigt med et poleringsmiddel for at bevare den skinnende overflade.
  • Poleringsmidlet kan for eksempel være Brasso til korrekt materiale.

Messing - Børstet:

  • Børstet messing har en ubehandlet overflade, som i en naturlig proces vil patinere forskelligt.
  • Emhætten kan ikke rengøres andet end at den kan tages med en fnugfri klud.

Bruneret Messing:

  • Aftør din bruneret messing emhætte med en fnugfri klud. Den grove side (grøn) på gul/grøn svamp må IKKE benyttes.

Touchpanel er falmet - kan jeg udskifte det til et nyt?

Vi tilbyder udskiftning af falmede touch-paneler.

  • Har du et touch panel med 3 knapper i sort, finder du det her.
  • Hvis dit touch panel er gråt med 2 knapper, skal du kontakte service@trepol.dk.

Bemærk, at hvis der sidder et lille mellemprint mellem styreprint og touch panel, skal både styreprint og touch panel skiftes.

Mit touchpanel virker ikke?

Flere årsager kan føre til, at dit touchpanel ikke fungerer korrekt. Problemet kan skyldes behovet for udskiftning af touchpanelet eller af kablet, der tilsluttes touchpanelet. Alternativt kan det være nødvendigt at udskifte hele styringen for at genoprette touchpanelets funktion. For den mest præcise løsning på dit problem, anbefales det at kontakte en autoriseret elektriker.

Nedenfor finder du vores fladkabler, touch panel og styring/print.

Fladkabel

Touch panel:

Styring/print

Kan du ikke finde det du leder efter, så er du altid meget velkommen til at kontakte os på service@trepol.dk.

Udskiftning af styring

Hvis styringen i dit emfang skal skiftes, skal du være opmærksom på, om din nuværende styring er AC-styring eller EC-styring. For at bekræfte dette, kan du kontrollere antallet af ledninger til motoren:

  • AC-styring: Har én ledning til motoren.
  • EC-styring: Har to ledninger til motoren.

De tre nederste dioder på touchpanelet lyser, men emhætten kan ikke tændes?

Hvis emfanget ikke starter, selvom dioderne lyser på touchpanelet, kan årsagen være en fejlmontering af fladkablet under montering eller udskiftning af styringen.

Vigtigt: Kontroller, at touchpanelet er korrekt placeret med kablet vendende opad.

Min emhætter suger ikke længere så godt?

Hvis dit emfang ikke suger optimalt, kan du udføre følgende trin for at forsøge at forbedre sugeevnen:

  1. Rengør filteret.
  2. Kontroller spjældet.
  3. Tjek om luftvejen er blokeret.
  4. Undersøg om der er huller i aftræksslangen.

Hvis disse løsninger ikke afhjælper problemet, anbefaler vi, at du kontakter din lokale autoriserede elinstallatør. Du er også meget velkommen til at kontakte os på trepol@trepol.dk, så sætter vi dig i kontakt med en af vores servicepartnere.

Udskiftning af kulfilter

Kulfiltre kan ikke rengøres. Hos trepol anbefaler vi at du udskifter dit kulfilter 2-4 gange årligt, afhængigt af brug, for at opnå optimal effekt ved recirkulation.

Find vores kulfilter her.

Brændte fatninger

Hvis fatningerne på din emhætte er brændt, hjælper vores serviceafdeling gerne med at udskifte dem for dig. Kontakt os på trepol@trepol.dk for at aftale udskiftning.

Bemærk, for udskiftning af fatningerne, skal emhætten sendes ind til vores serviceafdeling.

Emhætten brummer/siger lyde uden at emhætten suger

Hvis emhættens motor brummer/siger lyde, uden emhætten suger, skal spændingen til motoren måles. Hvis spændingen er normal, er det sandsynligvis kondensatoren, der skal udskiftes.

  • Hvis kondensatoren ikke fungerer korrekt, er det nødvendigt at bestille en ny.
  • For at få monteret den nye kondensator kan du enten sende din emhætte til vores serviceafdeling efter aftale eller kontakte en certificeret elektriker. Du kan kontakte os på trepol@trepol.dk.
  • Har du en emhætte med EC-styring, så er der ingen kondensator.

Kondensator til emhætte med AC-styring:

Fandt du ikke svaret du ledte efter, så er du altid meget velkommen til at kontakte os på service@trepol.dk.

Min emhætte vil ikke starte/suge

Hvis din emhætte ikke starter eller suger korrekt, kan det være nødvendigt at udskifte styreprintet.

Udskiftningen skal udføres af en certificeret elektriker eller vores serviceafdeling, som er specialiseret i at løse sådanne problemer, enten ved at sende emhætten til os eller få vores teknikere ud til dig.

Når du arbejder med touch panelet eller fladkablet, skal printet altid være uden spænding. Strømforsyningen skal afbrydes ved at slukke for al strøm i køkkenet eller ved at tage emhættens stik ud af stikkontakten.

Følg denne trin-for-trin guide for at løse problemet:

1. Kontroller indikatorlyset på touch panelet.

2. Hvis der er lys i touch panelet, skal ledningsforbindelserne kontrolleres.

  • Udskift ledningsforbindelsen ved kabelbrud eller stram den ved løse forbindelser.

3. Mål spændingen ved motoren.

  • Hvis spændingen er i orden, kan motoren være defekt.
  • Hvis der ikke er lys i touch panelet, skal strømforsyningen til styreprintet kontrolleres.
  • Hvis strømforsyningen er ok, skal finsikringerne på styreprintet kontrolleres.
  • Hvis finsikringerne er i orden, kan enten touch panelet eller styreprintet være defekt.

Find styreprint til AC- og EC-styring her:

Kan du ikke finde det svar du leder efter, så er du altid meget velkommen til at kontakte os på trepol@trepol.dk.

Hvilke dimensioner på aftræksrør?

Dimensionerne på aftræksrøret afhænger af størrelsen på motoren og længden af ​​aftrækket. En 90 graders bøjning svarer til en meters rør.

  • For en motor på 1000 m3/h anbefales en diameter på Ø 160 mm, hvis afstanden fra motoren til emfanget er op til 5 meter.

  • For en motor på 1300 m3/h med EC-styring anbefales en diameter på Ø 200 mm, især hvis afstanden fra motoren til emfanget er mere end 5 meter.

  • For en motor på 1500 m3/h med AC-styring anbefales også en diameter på Ø 200 mm.

Optimal ophængshøjde for emhætte

Hvor højt din emhætte skal placeres, afhænger af typen af kogeplade. Hos trepol anbefaler vi følgende placeringer for vores emhætter:

El-kogeplade: Emhætten bør placeres mellem 65-70 cm over kogepladen*.

Gas-komfur: Emhætten bør placeres mellem 70-75 cm over kogepladen*.

*Anbefalet afstand er fra kogepladen til undersiden af emhætten.

Er du i tvivl om hvor du skal starte?

Er du i tvivl om hvordan du finder den helt rigtige emhætte til dit køkken og dine behov?

Vi har lavet en købeguide, som giver dig det fulde overblik over, hvilke overvejelser der er vigtige at gøre sig, når du skal vælge din nye emhætte.