Købeguide
Når du skal vælge den rette emhætte til dit køkken, er det vigtigt at overveje, hvilke behov den skal dække. Denne emhætte guide vil tage dig igennem de vigtigste faktorer, der bør indgå i dine overvejelser, når du skal vælge en ny emhætte til dit køkken.
- Farve- og materialevalg
- Placering af din emhætte
- Valg af motor
- Aftræk eller recirkulation
- Sugeevne
- Lydniveau
- Energimærket
- Rengøring
1. Farve- og materialevalg
Når du skal vælge en emhætte til dit køkken, så er farve- og materialevalget afgørende for at opnå den rette æstetik. Hos trepol tilbyder vi et bredt udvalg af farver og materialer, så du kan skabe den perfekte kombination, der matcher din køkkenstil. Dette sikrer, at der skabes en rød tråd i din køkkenindretning, som vil opleves mere harmonisk.
Standardfarver
I vores udvalg af standardfarver finder du både den klassiske hvide og tidløse sort. Dette er populære farver der harmonerer med de fleste køkkendesigns.
Special RAL-farver
Ønsker du at skabe et personligt udtryk med din emhætte, tilbyder vi special RAL-farver. Dette giver dig mulighed for at vælge præcis den farve og nuance, der matcher dit køkken. Du kan både vælge at lade din emhætte blende ind eller skabe en unik kontrast, og gøre emhætten til et særligt element i din køkkenindretning.
Materialer
Når du vælger din emhætte i et af vores materialer; kobber, messing eller stål, kan du vælge mellem forskellige overflader, så du let kan matche køkkenets overordnede design og dine personlige præferencer.
-
Kobber
Vores emhætter i kobber tilfører et varmt og klassisk look til dit køkken. Ønsker du din emhætte i kobber, kan du vælge imellem to overflader, poleret eller børstet. Når du vælger din emhætte i kobber, vil materialet, uanset overflade, udvikle en smuk patina over tid, hvilket gør hver emhætte unik.
-
Messing
En emhætte i messing vil tilføre et luksuriøst og elegant udtryk til dit
køkken. Ønsker du din emhætte i messing, kan du vælge mellem tre overflader, poleret, børstet eller bruneret. Når du vælger din emhætte i messing, vil materialet, uanset overflade, udvikle en smuk patina over tid, hvilket gør hver emhætte unik. -
Stål
Med en emhætte i stål kan du tilføre et minimalistisk, stilrent og moderne træk til dit køkken. Ønsker du din emhætte i stål, kan du vælge mellem tre overflader, poleret, børstet og slebet. Vælger du din emhætte i stål er du sikret en tidløs holdbar emhætte, der er let at integrere i enhver køkkenindretning.
Kombinationsmuligheder
Når du skal vælge farve på din emhætte, kan du overveje at vælge en farve eller et materiale der skaber en smuk sammenhængen til din køkkenstil. Ved at komplementere emhættens farve eller materiale med andre elementer i dit køkken såsom greb, armatur eller bordplade, kan du opnå et gennemført og harmonisk udtryk. Du kan både skabe en smuk kontrast eller lade den blende ind i køkkenets farver.
Rådgivning
Har du brug for hjælp til at vælge det rigtige udtryk til din emhætte? Så er vi altid klar til at vejlede dig, du kan kontakte os direkte på Tlf.: +45 87 54 58 30 eller sende os en mail med din henvendelse til trepol@trepol.dk.
2. Placering af din emhætte
Emhættens placering i dit køkken, kan have betydning for for hvilken type emhætte du skal vælge. Når du skal vælge din nye emhætte, bør placeringen af din emhætte derfor være en af dine første overvejelser. Hos trepol finder du et bredt udvalg af emhættetyper, herunder vores væghængte-, frithængende, loft- og skabsintegrerede emhætter.
Skal din emhætte placeres over en kogeø eller ude i rummet?
Så har du mulighed for at vælge en af vores frithængende emhætter, der hænger ned fra loftet, eller vores loftintegreret emhætte, der indbygges i loftet.
Vores udvalg af frithængende emhætter
En frithængende emhætte monteres i loftet, så den er placeret over kogepladen. Du kan se vores udvalg af frithængende emhætter nedenfor.
-
New Yorker
Normalpris Fra 43.895,00 DKKNormalprisStykpris / pr.
Vores loftintegrerede emhætte
Med en loftintegreret emhætte, indbygges din emhætte i loftet over kogepladen og er derfor meget diskret. Du kan se vores loftintegrerede emhætte nedenfor.
-
Modell 961
Normalpris Fra 11.599,00 DKKNormalprisStykpris / pr. -
Modell 962
Normalpris Fra 22.499,00 DKKNormalprisStykpris / pr.
Skal kogepladen placeres ind mod væggen?
Hvis din kogeplade skal placeres mod væggen, har du, ud over loftintegrerede og frithængende emhætter, flere andre muligheder at vælge imellem:
En væghængt emhætte
Med en væghængt emhætte, monteres din emhætte frit på væggen over din kogeplade. Du kan se vores udvalg af væghængte emhætter nedenfor.
En emhætte der integreres i et vægskab
En skabsintegreret emhætte placeres i overskabet over kogesektionen. Du kan se vores udvalg af indbygningsemhætter nedenfor.
-
Modell 961
Normalpris Fra 11.599,00 DKKNormalprisStykpris / pr. -
Modell 962
Normalpris Fra 22.499,00 DKKNormalprisStykpris / pr.
Hvor højt skal du placere din emhætte?
Hvor højt din emhætte skal placeres, afhænger af typen af kogeplade. Hos trepol anbefaler vi følgende placeringer for vores emhætter:
El-kogeplade: Emhætten bør placeres mellem 65-70 cm over kogepladen*.
Gas-komfur: Emhætten bør placeres mellem 70-75 cm over kogepladen*.
*Anbefalet afstand er fra kogepladen til undersiden af emhætten.
3. Valg af motor
Når du har foretaget et valg om placeringen af din emhætte, er det næste skridt at overveje hvilken motortype du skal have. Valget af motortype samt placeringen heraf kan have afgørende betydning for både sugeevne og støjniveau. Vælger du en emhætte fra trepol, så tilbyder vi både intern og ekstern motor til de fleste af vores emhætter. Vores interne motor har en kapacitet på 700 m³, mens vores eksterne motor fås i både 1000 m³ eller 1300 m³. Du kan i nedenstående tabel skabe dig et overblik over hvilke af vores motortyper der passer til vores udvalg af emhætter.
Intern motor
Når en emhætte har en intern motor, betyder det, at motoren er indbygget i selve emhætten. Hos trepol har vores interne motor en kapacitet på 700 m³.
Hvis din emhætte skal være med recirkulation, skal du altid vælge en intern motor. Du kan læse mere om aftræk og recirkulation under afsnit 4.
Ekstern motor
Når en emhætte har en ekstern motor, betyder det, at motoren monteres udenfor emhætten. Det er derfor kun muligt at vælge en ekstern motor, hvis du har mulighed for aftræk til det fri. Placeringen af den eksterne motor er typisk på loftet, på taget, i kælderen eller i/på muren. Det er derfor husets og køkkenets beskaffenhed der afgør, om du har mulighed for at vælge en ekstern motor. Når du skal vælge placeringen af din eksterne motor, er det vigtigt at undgå for mange knæk og bøjninger på aftræksrøret, da dette kan forringe dens effektivitet. Fordi motoren er placeret uden for emhætten, vil du opleve, at lydniveauet er lavere for vores emhætter, når du vælger en ekstern motor.
Placering af ekstern motor
Placering af motor på loftet eller i kælderen
Med en lofts- eller kælderløsning, føres aftræksrøret op på loftet, ned i kælderen eller mellem en etageadskillelse, hvor motoren placeres.
Placering af motor på taget
Du kan også vælge at montere din eksterne motor på taget. Hertil kan taginddækning som tagpap- og tegltagsinddækning leveres til både fladt eller skråt tag. Hvis du ønsker at få taginddækning med, skal vi kende hældningen på dit skråtag. Vores taginddækning leveres som standard i sort, men kan også leveres i teglrød.
Placering af motor i væg
Har du mulighed for at indbygge motoren i væggen, så vil den blot være synlig med en rist på ydermuren.
Placering af motor på ydermuren
Når du vælger en ekstern motor, har du desuden mulighed for at placere motoren i en kasse på ydermuren. Du kan skabe et integreret udtryk ved at få malet kassen i en ønsket RAL/NCS-farve, der matcher husets udtryk.
-
1. Placering af motor på loftet eller i kælderen
-
2. Placering af motor på taget
-
3. Placering af motor i væg
-
4. Placering af motor
på ydermuren
Anbefalinger ved placering af ekstern motor
Hvis afstanden mellem din emhætte og motoren er under 5 meter, er en motor med 1000 m³ ydelse ofte tilstrækkelig.
Hvis afstanden mellem din emhætte og motoren er over 5 meter, anbefaler vi, at du monterer en motor med 1300 m³ ydelse.
Ønsker du at reducere støjniveauet yderligere?
Selvom vores motorer fra trepol er lydsvage, er det muligt, mod en merpris, at få monteret en lyddæmper på vores eksterne motorer, der kan reducere støjen med op til 50%.
Indhold, der kan skjules
Skal du kondensisolere din eksterne motor eller dit aftræk?
Skal din motor placeres på et koldt loftsrum eller skal dit aftræk igennem uopvarmede rum, Så er det vigtigt at kondensisolere motor og/eller aftræk. Dette skal sikre, at du undgår kondensvand i din eksterne motor eller i din elinstallation.
Har du allerede en motor?
Har du i forvejen en motor, der stadig fungerer fint, kan din nye trepol emhætte tilpasses og tilsluttes denne. Hvis du ikke kan se, hvor gammel din nuværende motor er, kan du eventuelt se, hvor mange ledninger, der går fra motoren. Hvis der kun er én ledning, er der tale om en AC-motor. Hvis du oplyser os denne information, kan vi tilpasse din nye trepol efter din gamle motor.
Ønsker du hjælp til montering af din eksterne motor?
Hvis du ønsker hjælp til montering af din eksterne motor, så har du mulighed for at kontakte en af vores dygtige samarbejdspartnere. Du kan finde flere oplysninger
her.
4. Aftræk eller recirkulation
Når du skal vælge emhætte, er det væsentligt om den skal være med aftræk eller recirkulation. Dette påvirker både valget af motor og opbygningen af din emhætte.
Valg af emhætte med aftræk
Vælger du din emhætte med aftræk, suges luften ud af køkkenet og typisk ud i det fri gennem en aftrækskanal. En emhætte med aftræk til det fri fjerner ofte langt flere partikler end emhætter med kulfilter.
Opnå den bedste sugeevne med aftræk
Hvis du vælger en emhætte med aftræk, er det væsentligt at sikre, at monteringen til aftræk er udført korrekt. Dette indebærer, at rørene fra emhætten skal være fastholdt og passe sammen, så der ikke opstår støjgener når luften føres ud af køkkenet. Derudover bør du være opmærksom på, at der ikke foretages for mange knæk af aftræksrøret, da dette vil forringe sugeevnen og potentielt kræve en større motor.
Valg af emhætte med recirkulation
Ved recirkulation filtreres luften i emhætten og sendes tilbage ud i rummet. En emhætte med recirkulation er derfor nemmere at installere, da den ikke kræver aftræk. Vælger du en trepol emhætte, kan du vælge mellem recirkulation med kulfilter eller recirkulation med plasmafilter for størstedelen af vores modeller. For at vælge recirkulation, er det nødvendigt med en intern motor.
Recirkulation med kulfilter
Vælger du recirkulation med kulfilter til din emhætte, så monteres der et aktivt kulfilter i emhætten. Kulfilteret har til formål at rense luften inde i emhætten ved at absorbere forurenende stoffer og madlugt fra luften, hvorefter den filtrerede luft sendes tilbage ud i køkkenet.
Hos trepol anbefaler vi at du udskifter dit kulfilter 2-4 gange årligt for at opnå optimal effekt ved recirkulation.
Recirkulation med plasmafilter
Vælger du recirkulation med plasmafilter i din emhætte, så vil du opleve hvordan luften lydløst og effektivt renses for mados og em gennem plasmafilteret. Filteret fungerer som en normal intern motor i enhver recirkulationsemhætte. En teknologi der samler emhætte og plasmafilter i én samlet løsning.
Den banebrydende plasmafilterteknologi der er udviklet i samarbejde med plasmaMadeTM, fjerner ikke kun skadelige partikler fra køkkenet, men fra hele hjemmet. Du vil altså opleve et forbedret hjemmemiljø hvor plasmafilteret fjerner både virus, bakterier, skimmelsvamp, støv, allergier og dårlige lugte.
I modsætning til kulfilteret der skal udskiftes 2-4 gange årligt, skal plasmafilteret udskiftes tidligst efter 15 år. Du vil derfor opleve at købe en emhætte der kræver minimalt vedligehold når det kommer til udskiftning af filter.
5. Sugeevne
Når du skal finde din nye emhætte, er det væsentligt at dens sugeevne er tilstrækkelig til dit rum så luften renses hurtigt og effektivt. En effektiv emhætte bidrager til et bedre indeklima, og sikrer at køkkenet er fri for dårlig lugt, vira, bakterier og forurening.
En effektiv emhætte bør være i stand til at udskifte luften i dit køkken minimum 10 gange i
timen.
Beregning af optimal sugeevne
For at sikre at kapaciteten for din nye emhætte, stemmer overens med dit rum, kan du anvende følgende beregning og finde den optimale sugeevne for dit køkken;
Har du et køkken på 20 m³, svarer det til, at emhætten skal have en sugeevne på minimum 200 m³ i timen.
Har du en åben planløsning i dit køkken eller anvender du ofte kraftige krydderier, kan det være fordelagtigt at vælge en højere kapacitet.
6. Lydniveau
For at skabe det bedste køkkenmiljø, er det væsentligt at tage emhættens lydniveau med i dine betragtninger.
Lydniveauet måles i decibel (dB), hvilket angiver hvor meget en given genstand støjer.
En emhætte betegnes som støjsvag, hvis den ligger omkring 60 dB.
Hvilke faktorer kan påvirke lydniveauet?
Der er flere faktorer der kan påvirke din emhættes lydniveau. Dette indebærer;
- Motorens styrke og kvalitet
- Placering af motor
- Dimensionering af rørtræk ved ekstern motor
- Typen og tilstanden af filteret ved recirkulation med kulfilter
- Akustikken i omgivelserne
Sammenligning af støjniveau i dB:
Nat: 10 dB
Bibliotek: 40-50 dB
Leg i daginstitution: 80-90 dB
Ambulance: 120 dB
7. Energimærket
Energimærkerne viser hvor energivenlig din emhætte er, herunder hvor stort det årlige energiforbrug er i kWh/år. Jo mere effektiv din emhætte er, des mindre energi skal emhætten bruge. Dette betyder, at hvis din emhætte er effektiv, kan du spare på elregningen, da motoren ikke nødvendigvis behøver at køre på maksimaleffekt.
Forstå energimærkningen
Energimærket viser emhættens energieffektivitet fra A+++ til D, hvor A+++ er bedst.
Derudover indikerer energimærket også emhættens årlige energiforbrug i kWh/år, effektiviteten af hhv. ventilation, belysning og fedtfiltrering samt støjniveau i dB.
Energimærkninger hos trepol
Alle vores emhætter er som minimum energiklasse ”A”. Du går derfor hverken på kompromis med effektivitet eller design, når du vælger en emhætte fra trepol.
8. Rengøring
Vi anbefaler, at du rengør din emhætte løbende, så du opnår lige så gode resultater som da du købte den. Jævnlig rengøring kan øge din emhættes levetid markant. Rengøring af emhætten indebærer både yderside, inderside samt rengøring af diverse filtre. Selve fremgangsmåden finder du i den enkelte emhættes brugervejledning.
Rengøring af fedtfilter
Uanset om du har en emhætte med en plasmaMadeTM, en intern eller en ekstern motor, så er det vigtigt at rengøre det fedtfilter der sidder i din emhætte. Vi har flere typer af fedtfiltre i metal, som alle er let aftagelige og tåler rengøring i opvaskemaskinen. Er filteret meget fedtet, kan du med fordel ligge det i blød i meget varmt vand blandet op med sulfo. Det anbefales at fedtfilteret rengøres cirka hver tredje måned.
Rengøring af plasmafilter
Har du valgt en emhætte med plasmafilter, så skal du ikke bekymre dig om rengøring af plasmafilteret. Du skal blot sørge for at udskifte dette når det trænger, tidligst efter 15 år.
Rengøring af kulfilter
Vores kulfiltre kan ikke rengøres. De opsamler alt fedt og lugt fra madlavningen, og kulfilteret bør derfor udskiftes 2-4 gange årligt, afhængigt af hvilken type mad du laver. Dette sikrer optimal effektivitet af din emhætte.
Rengøring af overflade
Når du vil rengøre din emhætte udvendigt, skal du være opmærksom på hvilket materiale eller farve den er i. Afhængigt af overfladen på emhætten er der forskellige forhold. Du bør altid anvende en blød mikrofiber klud til rengøringen. Hvis din emhætte har en farve, der ikke er metaller, så kan du blot rengøre overfladen med en blød oprevet klud, uden at udøve et kraftigt tryk.
Hvis din emhætte er i kobber, messing og bruneret messing, skal du være yderst påpasselig og blot anvende en blød fugtig klud. Brunering er en overflade der ændrer sig over tid, og rengøringen vil påvirke overfladens udtryk.
Er din emhætte poleret, kan du bevare dens glans ved at behandle den med Brasso eller andet plejemiddel, der typisk kan købes i et byggemarked.
OBS: Skarpkantede genstande, skuremidler og uegnede rengøringsmidler kan beskadige apparatet. Følgende rengøringsmidler er uegnede og må ikke anvendes:
- Acetone
- Trichlorethylen
- Opløsninger på cellulosebasis
- Kunstharpiks
- Skuremidler
- Silikoneholdig polish
- Olieholdig polish
- Voks
- Vanddamp