En fantastisk forvandling
Share
Et renoveringsprojekt er ofte indbegrebet af en langvarig proces, med en masse overvejelser. Først skal der planlægges hvordan køkkenet skal ende med at se ud og det er vigtigt, da køkkenet afspejler en selv. Ønsker man det moderne, det landlige, det vovet eller noget helt fjerde, mulighederne er mange. Efter planlægningen starter selve renoveringsprocessen, og denne kan ofte være den mest udfordrende. Ofte støder man ind i problemer eller opdager noget ikke er som man ønsker det. Efter eventuelle udfordringer er løst står man tilbage med sit drømmekøkken og kan efterfølgende nyde den hårde proces renoveringen har været.
I Odense har en fantastisk forvandling fundet sted. Hvad der startede som et stort renoveringsprojekt, endte op med det smukkeste køkken, med utallige lækre og flotte detaljer. Køkkenet er indbegrebet af det moderne look og de sorte farver spiller rigtig flot sammen med de hvide vægge og gulvet. Køkkenet har flere lækre messingdetaljer, i form af lamper og greb. Yderligere er der indbygget en vinkøler, som en del af køkken halvøen.
For at krone køkkenet og fuldende looket, er der hængt vores flotte UNIKA emhætte op. Emhætten i bruneret messing spiller rigtig smukt sammen, med den sorte marmorbagvæg og de to lamper i messing. Et flot eksempel på hvordan man kan kombinere flere materialer og stadig opnå et helt fantastisk samspil. Renoveringsprocessen har været lang, men resultatet er ikke til at tage fejl af.